Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter.
(godkendt af By- og Boligministeriet, 3. august 2001)

Voldgiftsretten afgør tvister mellem parter, der har aftalt, at tvister mellem dem skal afgøres ved voldgiftsretten. Sådan aftale er truffet, når parterne har vedtaget Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af 10. december 1992 eller Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand af oktober 1989 eller Almindelige Betingelser for Totalentreprise 1993.

I andre tilfælde må parterne være enige om at ønske sagen afgjort ved voldgift efter nærværende regler.

§ 2.

Sag for voldgiftsretten anlægges ved indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.

Voldgiftsnævnet underretter straks de indklagede parter om klageskriftets indgivelse.

§ 3.

Klageskriftet skal indeholde:

1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,

2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.

Klageskriftet og de dette vedlagte bilag skal indsendes i 5 eksemplarer, hvoraf et vil blive videresendt til indklagede.

I tilfælde, hvor voldgiftsretten består af en enkelt dommer, nedsættes antallet af eksemplarer til 3, og ved 5-mands sager forhøjes det til 7.

§ 4.

Voldgiftsretten nedsættes af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og består - jf. dog §§ 5 og 6 - af et af formanden for præsidiet udpeget medlem af dette og to af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde efter sagens beskaffenhed udmeldte faglige dommere.

Præsidiets formand kan bestemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.

§ 5.

Hvis en part begærer det, suppleres retten med præsidiets to andre medlemmer eller dets suppleanter.

De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte kravet.

§ 6.

Er parterne enige derom, kan Voldgiftsnævnet bestemme, at voldgiftsretten skal bestå alene af ét medlem. Parterne kan i klageskriftet rette henstilling til Voldgiftsnævnet herom.

Når en tvist ikke angår principielle spørgsmål og kun drejer sig om mindre beløb, og det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt, kan Voldgiftsnævnet foreslå parterne, at sagen skal afgøres af en enkelt voldgiftsmand.

Behandles sagen af en enkelt voldgiftsmand, skal denne i regelen være en faglig dommer. Han skal i fornødent omfang konferere med formanden for voldgiftsrettens præsidium om spørgsmål af juridisk betydning.

§ 7.

Så snart de faglige medlemmer af voldgiftsretten er valgt og har erklæret sig villige til at påtage sig hvervet, underrettes parterne ved anbefalet brev om de stedfundne valg. Samtidig tilsendes der hver af parterne et eksemplar af nærværende regler.

Indsigelse mod de valgtes habilitet i den foreliggende sag må fremsættes senest 8 dage efter ovennævnte brevs modtagelse. Fremkommer en sådan indsigelse, tager Voldgiftsnævnet under overvejelse, om indsigelsen findes begrundet, og udmelder i bekræftende fald et andet medlem af voldgiftsretten.

§ 8.

Parterne har pligt til at stille sikkerhed for alle udgifter, som voldgiften skønnes at ville foranledige, herunder en afgift til Voldgiftsnævnet til dækning af udgifterne ved behandling af sagen. Så snart sagens økonomiske omfang er fastlagt, træffer Voldgiftsnævnet bestemmelse om, hvor stor denne sikkerhed bør være, og om sikkerhedens art. Der vil sædvanligvis blive forlangt samme sikkerhedsstillelse af begge parter. Sikkerheden må stilles straks. Viser sagens omfang sig senere at være større end oprindelig antaget, kan Voldgiftsnævnet forlange, at sikkerhedens størrelse forhøjes.

§ 9.

Når klageskrift med bilag af Voldgiftsnævnet fremsendes til indklagede, gives der denne en frist, inden hvilken han skal fremkomme med sit svarskrift og de bilag, han vil påberåbe sig, i et tilsvarende antal eksemplarer.

§ 10.

Parterne kan yderligere udveksle replik og duplik, inden sagen berammes til mundtlig forhandling. Også disse skriftlige indlæg skal afgives inden en af voldgiftsnævnet i det enkelte tilfælde fastsat frist.
Voldgiftsnævnet kan fastsætte frister for den samlede skriftveksling.

§ 11.

Såfremt en part ikke er i stand til at overholde en i henhold til §§ 9-10 fastsat frist, må han i god tid inden fristens udløb fremsende en motiveret anmodning om fristforlængelse til et bestemt senere tidspunkt.

Voldgiftsretten tager, eventuelt efter at have indhentet en udtalelse fra modparten, stilling til, om anmodning helt eller delvis kan imødekommes.

§ 12.

Alle originaldokumenter, tegninger og lignende har parterne krav på at få tilbageleveret, når sagen er endelig afsluttet, og udgifterne ved voldgiftssagen er betalt, jf. § 26. Alt andet i sagen fremlagt, særlig alle sagsfremstillinger og erklæringer sagen vedrørende, bliver Voldgiftsnævnets ejendom. Af alle aktstykker, som kan fordres tilbageleveret, kan Voldgiftsnævnet forlange bekræftede genparter.

Såfremt parterne eller en af disse måtte anse det for ønskeligt, at voldgiftsretten, eventuelt alene de faglige dommere, foretager besigtigelse af det byggeri eller anlæg, hvorom sagen drejer sig, allerede under sagens forberedelse, må der fremsættes skriftlig begrundet anmodning herom.

Anses anmodningen efter indhentet udtalelse fra modparten for vel begrundet, vil voldgiftsretten foretage sådan besigtigelse. Efter begæring vil voldgiftsretten være villig til at overveje, om og i hvilket omfang de faglige dommere uden præjudice for sagens bedømmelse vil kunne afgive udtalelser til parterne om de kendsgerninger, de måtte konstatere under besigtigelsen.

§ 14.

Skulle en part efter sagens særlige beskaffenhed anse syn og skøn ved andre end voldgiftsrettens faglige medlemmer for nødvendigt, kan voldgiftsretten, efter at modparten har haft lejlighed til at udtale sig herom, undtagelsesvis meddele tilladelse hertil.

Voldgiftsretten har ret til på ethvert tidspunkt under sagen at mægle forlig.

Når parterne har haft lejlighed til at udtale sig og til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, berammer voldgiftsretten en mundtlig forhandling.

Voldgiftsretten kan inden skriftvekslingens færdiggørelse bestemme, at sagen berammes til mundtlig forhandling.

Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan voldgiftsretten dog efter at have indhentet parternes udtalelse herom bestemme, at sagen skal forhandles skriftligt.

Parterne bør sørge for, at personer, der kan give oplysning i sagen, kommer til stede ved den mundtlige forhandling og er pligtige i god tid før retsmødet at meddele voldgiftsretten og modparten, hvem der møder som partsrepræsentanter, og hvem der agtes afhørt som vidner.

Voldgiftsretten kan, når dette må anses fornødent til sagens oplysning, fordre, at parterne giver personligt møde, hvis dette ikke vil medføre uforholdsmæssige vanskeligheder eller udgifter, og at parterne gør deres til, at personer, som har haft med den foreliggende sag at gøre, afgiver vidneforklaring for voldgiftsretten.

§ 18.

Den mundtlige forhandling finder sædvanligvis sted på Voldgiftsnævnets hjemsted, men kan finde sted på et andet, med parterne aftalt sted, hvor dette måtte være praktisk, f.eks. når der efter parternes begæring eller på rettens initiativ skal foretages besigtigelse i forbindelse med den mundtlige forhandling.

Voldgiftsretten kan selv indhente oplysninger og anstille undersøgelser til brug for sagens afgørelse. Herom underrettes parterne, og der gives dem lejlighed til at udtale sig.

Under forhandlingerne for voldgiftsretten fører dennes sekretær en af Voldgiftsnævnet autoriseret protokol.

I protokollen indføres oplysning om de i hver enkelt sag afholdte forhandlingsmøder med angivelse af tid og sted for mødet samt de i mødet deltagende personer og endvidere de i hver enkelte sag afsagte kendelser eller indgåede forlig. Voldgiftsretten bestemmer, i hvilket omfang der i protokollen skal optages referat af de mundtlige forhandlinger.

Parterne kan fordre udskrift af, hvad der er tilført protokollen.

§ 21.

Når voldgiftsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, eller at der i alt fald er givet parterne tilstrækkelig tid til at varetage deres tarv, bliver sagen at optage til påkendelse. Såfremt voldgiftsretten, efter at sagen således er optaget, kommer til det resultat, at der mangler oplysninger, som måtte anses for ønskelige ved sagens afgørelse, genoptager den sagens forhandling. Herom underrettes sagens parter, og der gives dem lejlighed til at søge de manglende oplysninger tilvejebragt. Hvis voldgiftsretten selv skaffer yderligere oplysninger, gælder det i § 19, 2. pkt. anførte.

§ 22.

Såfremt nogen af parterne ved at udeblive eller på anden måde skulle vise sig uvillig til at medvirke til sagens oplysning, må vedkommende finde sig i, at sagen afgøres på grundlag af det af den anden part oplyste eller anførte og af de oplysninger, voldgiftsretten selv måtte have tilvejebragt.

Kendelsen afsiges snarest, så vidt muligt senest 4 uger efter den endelige optagelse af sagen til påkendelse. Kendelsen skal indeholde en afgørelse af de omtvistede punkter, ligesom der også i kendelsen skal træffes bestemmelse om, hvorledes der bliver at forholde med udredelsen af de ved voldgiften foranledigede udgifter.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem voldgiftsrettens medlemmer afgøres sagen efter flertallet af stemmer.

Voldgiftsrettens medlemmer kan fordre, at kendelsen indeholder oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

Voldgiftsnævnet kan efter indstilling af voldgiftsretten bestemme, at afsagte kendelser skal offentliggøres i faglige blade, sædvanligvis uden angivelse af navne.

Efter voldgiftssagens afslutning indsender voldgiftsretten til Voldgiftsnævnet regning på de ved voldgiften foranledigede udgifter. Størrelsen af honorar til voldgiftsmændene skal godkendes af Voldgiftsnævnet, som derefter foretager en opgørelse af den samlede udgift ved voldgiftssagen, herunder den i § 8, stk. 1, nævnte afgift, og afregner med parterne.

For betalingen af den samlede udgift hæfter parterne solidarisk uden hensyn til, hvorledes udgifterne er fordelt ved kendelsen, eller om beløbet måtte overstige den stillede sikkerhed. Den af parterne, der herved mulig kommer til at betale for den anden, har da regres til denne.

Kendelsen er endelig og bindende for parterne.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 3. august 2001